Yoga & Vandre-retreat
4 dage med natur & nærvær
Yoga & vandre-retreat
Velkommen til et nydelsesfuldt yoga retreat, hvor du har mulighed for at lade dig selv op og fordybe dig i naturskønne omgivelser.
Tag med på en forlænget weekend i pinsen på skønne Samsø Retreat, der ligger i Brattingsborg skov på Samsø.
Forkæl dig selv med dage i naturen, med yoga, meditation, nærende kost og tid til dig.
Tid i naturen der giver dig mulighed for at komme i kontakt med naturens healende kræfter, nyde at vandre og bare være til stede.
Vi arbejder med en skøn blanding af yogaflows, åndedrætsøvelser, meditation og restorativ yoga.
Morgenen starter blødt med en varm ingefærdrik med citron, så du kommer godt fra start.
Der er yoga morgen og aften og dagene foregår i naturen, hvor vi vandrer og nyder naturen på Samsø.
Du bliver forkælet med lækker vegetarisk mad i løbet af retreatet og får madpakker med når vi er ude om eftermiddagene.
Flere dage i naturen gør, at du kan vende hjem med et større overskud, en lethed i kroppen og en fornemmelse af at være i god kontakt med dit hjerte.
Læs om hele retreatet i denne folder
Form
Ønsket med retreatet er at give dig en mulighed for at træde ud af den daglige rytme og nyde en lang weekend i naturskønne omgivelser.
Yogaformen er meditativ og fordybende med en intention om at møde DIN krop lige hvor den er.
Vandreturene er på 10-15 km. dagligt med små stop undervejs til fordybelse og små øvelser.
Pris for yogaweekend
Prisen er inkl. undervisning, fuld forplejning med nærende kost 3 gange dagligt samt 3 overnatninger i delt dobbeltværelse.
Delt dobbeltværelse kr. 5.600,-
Enkeltværelsestillæg kr. 1.500,-
Begrænset antal enkeltværelser.
Der er max. plads til 15 deltagere.
Tilmelding og betalingsbetingelser
Tilmelding er bindende og refunderes ikke. Hvis du bliver forhindret i at deltage, er du velkommen til at videregive din plads til en anden. Hvis Yogamo aflyser retreatet får du det fulde beløb retur.
For at sikre dig en plads kan du tilmelde dig via yogamo.dk
Pengene trækkes fra din konto seks uger før kurset starter.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på anettemeldgaard@yogamo.dk
Medbring
Afslappet blødt tøj du kan bevæge dig i. Indesko og gode vandresko. Praktisk tøj, notesbog, drikkedunk, rygsæk og måske en god og nærende bog.
Samsø Retreat
Vi bor på Samsø Retreat, en tolænget gård med en skøn indretning og en hel særlig stemning og ro.
Overnatning i lyse værelser med bad og toilet i tilknytning.
Ofte er der 2-4 om et bad/toilet. Alle værelserne ligger i stueetage med udsigt til have, skov og smuk natur.
På første sal er der indrettet en elegant yoga- og meditationssal med lyse trægulve, synlige bjælker og plads til bare at være, summe og boble.
Adresse
Transport
Du sejler fra Hou eller Aarhus i Jylland og Kalundborg på Sjælland til Samsø, hvor du kan bestille en telebus som kan køre dig til Samsø Retreat.
Telebus bestilles på telefon 7210 8010 (min. 2 timer før afhentning).
Jeg glæder mig til at dele en forlænget weekend med fordybelse, stilhed og ro.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.
Mail: Anettemeldgaard@yogamo.dk
Mobil: 2986 0648
www.yogamo.dk #yogamo
Namaste - Anette
Program
Torsdag
14.00 Åben for ankomst
15.00 Velkomst & forfriskning
16.00 Yoga
18.30 Middag
Fredag
07.30 Varm ingefærdrik/citron
08.00 Yogaflow & Pranayama
10.00 Morgenmad
11.30 Naturen kalder
18.00 Middag
20.00 Middag
Lørdag
07.30 Varm ingefærdrik/citron
08.00 Yogaflow & pranayama
10.00 Morgenmad
11.30 Naturen kalder
18.00 Middag
20.00 Restorative yoga
Søndag
08.00 Yogaflow
09.30 morgenmad & på gensyn