top of page

Foråret er på vej til dig

Dato:

21. - 23. maj 2021

Underviser:

Helle Yde

På dette tidspunkt er foråret på vej… Har du lyst til at byde det velkommen og gøre kroppen forårs klar?


2 dage hvor du kan strække vinteren ud af krop og sind, mærke at noget smelter inden i, gennemlufte hele systemet og lade en weekend med masser af yoga og lækre måltider bringe dig tættere på både dig selv og foråret.


Jeg vil invitere dig med ned til stranden til et køligt morgendyp og en varm ingefærdrink.


Det er dig der har fokus, dig der kan vende blikket ind og yde egenomsorg.

Undersøge, mærke, give opmærksomhed til dig selv

i en lille tidslomme på Samsø Retreat.


Yoga er hovedtema.

For mig er yoga at være til stede, at være tilpas i kroppen

uden at skulle præstere og forholde sig til noget.


Yoga er at trække vejret med fuldt nærvær og opmærksomhed.

Yoga er at finde det stille sted i dig og møde en tilfredshed,

måske et lykkesus når energien frigives.


Rammerne er sat for at åbne sanserne, nære og vække krop og sind.



Hvem kan deltage


Mit retreat er til dig, der har mulighed for at slippe hverdagen for en stund og lyst til at tage til den lille perle som Samsø nu engang er. Det er for dig der har lyst og glæde ved at bevæge kroppen og også vende energien ind og hjem til dig selv. Vi snakker, griner og deler, men skaber også et rum hvor det er rart at være stille. Det er en fordel at du har prøvet yoga før og er i en nogenlunde fysisk form.



Indkvartering


Du overnatter i skønne lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Det er deleværelser til 2 personer og et flersengsværelse med plads til 3 personer. Ønsker du eneværelse er det oftest muligt. 

Tillæg for eneværelse er kr. 1.500, -



Forplejning


Køkkenet gør sig umage og laver mad med kærlighed.

Maden er vegetarisk, overvejende økologisk og lokal og så vidt det er muligt glutenfri. Har du allergi eller intolerance over for bestemte fødevarer, giv gerne besked herom, så der kan tages de rette hensyn.



Pris/tilmelding


Prisen er kr. 3.500, - for deleværelse 2 personer


2 overnatninger, deleværelse 2 personer (et enkelt værelse, hvor man kan være 3.)


Daglig yoga og meditation


Måltiderne er økologiske og vegetariske hver dag


Kaffe og the. Specialkaffe (espresso, cappuccino ol.) kan tilkøbes


Yogamåtte og udstyr


Sengelinned og håndklæde


Tillæg for eneværelse 1500 kr.


Tilmelding: helle@yoganize.dk / 2678 2466



Transport


Det er nemt at komme til Samsø. Der er færgeforbindelse fra både Sjælland, via Kalundborg/Ballen og fra Jylland via Hou/Sælvig.


Hvis du ankommer med bil til færgerne, har du mulighed for at parkere din bil, hvis du ikke ønsker denne med på overfarten. Det er altid en god ide at booke billet i god tid, da visse afgange kan være udsolgt.


Færgeforbindelser

Cykeludlejning



Hvor


Samsø Retreat

Ørnslund 2

8305 Samsø

Kørselsvejledning


Der er smukt på Ørnslund hvor vi bor, Brattingborg skoven er uden for døren og husets have er stor og til fri afbenyttelse.


Blot ved 15-20 min. gang er du ved stranden på den sydligste del af øen, hvor du på klare dage har udsigt til jylland, endelave, fyn og sjælland.



Medbring


Alt udstyr til yoga findes på stedet, samt håndklæder og sengelinned.


Ørnslund er beliggende midt i skoven så praktisk fodtøj til gåture.


Indenfor er skofrit område, så medbring varme sokker eller inde sko.


Drikkedunk, toiletsager, personlige ejendele og evt. ørepropper ☺



Ekstra tilbud


Der kan tilbydes samlet afhentning og aflevering ved færgen til kr. 40,00 pr. person pr. vej.



Godt at vide om et retreat


At tage på et retreat, betyder i ordets forstand “at trække sig tilbage”


Et retreat giver dig mulighed for at lægge dagligdagens krav, gøremål, præstationer og bekymringer til side.


Når du kommer væk fra hverdagen, kan du begynde at slappe af og åbne op.


Jeg vil give dig muligheden for at finde ro og tid til fordybelse.


Derfor har jeg indlagt små stille pauser, hvor vi bare kan være.


Jeg vil opfordre til stilhed når vi er i yogasalen, samt efter aften yoga fredag og lørdag.


Der er små oaser i huset og i haven hvor du har mulighed for at trække dig lidt tilbage, give dig selv en pause.


Vi hjælper hinanden med at rydde af efter maden og afslutningsvis tømme værelserne for affald samt bære sengetøj og håndklæder til vask.



Information om underviseren


Yoga fylder meget i mit liv både som underviser og som privat person.

 For mig er yoga blevet en måde at leve på.


Jeg har undervist siden 2012 som selvstændig og har min egen lille virksomhed Yoganize. 


Jeg underviser hold, har enetimer og afholder retreats som dette. 

Derud over er jeg underviser på den 1-årige yogalærer uddannelse A Yoga Story, hvor af en del af uddannelsen også finder sted på Ørnslund. 


Min familie og jeg bor i Vejle, hvor jeg også har mine yogahold.

Jeg holder rigtig meget af, at samle en ”retreat yoga gruppe” og mærke det der opstår når vi lander hjemme i os selv. 


Jeg glæder mig rigtig meget til marts og til at møde dig.



Helle Yde

Program


Fredag


Kl. 16.30: Ankomst og indkvartering

Kl. 17.30: Vi mødes med hinanden, te og snack

Kl. 18:00: Fredags Yoga

Kl. 19.30: Middag

Kl. 21.00: Blød yoga og afspænding

Kl. 22:00: Stilhed og godnat



Lørdag


Kl.  6.45: Hav bad for dem der har lyst, vi går derned

Kl.  8.15: Morgenyoga

Kl. 10.00: Morgenmad

Kl. 11.30: Mulighed for madpakker

Kl. 11.00 - 16.00: Tiden er din.

Kl. 16.00: Lille indlæg

Kl. 17.00: Yoga

Kl. 18:30: Middag

Kl. 20.30: Restorativ yoga

Kl. 22:00: Stilhed og godnat



Søndag


Kl.  6.45: Hav bad for dem der har lyst, vi går derned

Kl.  8.15: Morgenyoga

Kl. 10.00: Morgenmad

Kl. 11.30: Afslutning og afgang mulighed for madpakker

bottom of page