Børneretreat
– et yogaretreat på Samsø
Vi inviterer dig og dit barn på 6 til 12 år til en weekend på Samsø.
Vi fylder weekenden med leg, yoga, udeliv, inspiration og nærvær.
At tage på retreat med dit barn er en gave af oplevelser, sanser, grin og tid sammen.
Vi slukker skærmene og næres af bevægelse, luft, bål, eventyr og kreativitet.
Alle kan være med.
Det kræver ingen tidligere erfaring med yoga.
Du er en nær voksen. Du kan være mor, far, bedsteforælder, onkel, tante eller en særlig voksen i dit barns liv.
Louise er psykoterapuet, tidligere fysioterapeut og Zanne er yogalærer, tidligere folkeskolelærer.
Vi skal fordybe os i yoga, natur, leg, essentielle olier, samvær og ro.
Vi skal bo i den smukkeste skov, på den fineste bindingsværksgård hos Samsø Retreat. Vi skal spise lækker nærende vegetarisk mad. Vi skal lave yoga i yogasalen oppe under stråtaget.
Der bliver tid til at være sammen bare jer to. Tid til at være alene som voksen. Og tid til at være sammen med andre, når vi skaber rummet for fællesskabet.
Hvorfor børneretreat?
At lave yoga med børn er både sjovt, rart og meningsfuldt
At lade andre sørge for aktiviteter og madlavning er ren luksus
At slukke skærmene i en HEL weekend er vildt og fedt!
At opleve effekten af de essentielle olier sammen med børn er magisk
At give os selv tid til at opleve og bare være sammen med børn er en gave
At genfortrylle naturen sammen med børn er som at gå på eventyr
Om Louise og Zanne
Vi har sammen afholdt flere retreats for teenagere og unge mennesker.
Nu inviterer vi for første gang sammen til børneretreat. Vi har udviklet vores venskab og samarbejde igennem flere år. Mødet opstod omkring yogaen, men er siden udvidet til blandt andet fællesskabet omkring de essentielle olier.
Faktisk var det børneolie-blandingerne vi begge startede med og disse olier er stadig vores favoritter.
Vi glæder os sådan til at dele dem med jer.
Vi har ud over vores teenage- og ungdomsretreats også skabt og afholdt flere aftener med ”yoga og olier”, både for voksne og for børn og unge. Vi har begge stor erfaring fra tidligere med at afholde retreats, og derfor skaber vi nu sammen denne mulighed for dig og dit barn med fokus på det meningsfyldte, fællesskabende og enkle.
Zanne:
Jeg er yogalærer og indehaver af yogastudiet Zanne Kilden Yoga på Aarhus Ø. Jeg er tidligere skolelærer. Jeg har desuden været lærer på en yogalæreruddannelse samt afholdt kurser i børneyoga for lærere og pædagoger. Jeg har undervist i børneyoga på skoler og i institutioner. Jeg lever og bor sammen med min mand og vores tre børn. Jeg bestræber mig på at undervise i yoga på en uhøjtidelig og autentisk måde. Yogaen kan i min verden hjælpe os fra hovedet og ned i kroppen. Yogaen er et præstationsfrit rum, hvor vi opdager vores egne mønstre og bliver en lille smule klogere på os selv. Når jeg underviser børn og unge i yoga, er det let og legende med plads til både høj og rolig energi. Se mere på www.zannekilden.dk facebook og instagram @zannekildenyoga
Louise:
Jeg er psykoterapuet og tidligere fysioterapuet. Jeg lever og bor sammen med min mand og vores to børn. Jeg mødte Essentiel Integrativ Psykoterapi for mange år siden og det blev livsforandrende. I dag har jeg egen praksis på Aarhus Ø, hvor jeg både har besøg af børn, unge og voksne. Terapi er i min verden simpelt og meningsfyldt. Det er en metode til nye perspektiver og indsigt. Terapiformen tager udgangspunkt i en helt naturlig proces, hvor vi ’kodes’ tilbage til at hjerne og krop samarbejder. Ofte flytter vi os forenklet sagt fra krop til hoved, når vi vokser op. Terapiformen er derfor også helt fantastisk til børn og unge, da de let og helt naturligt forstår og ser vejen. Ved hjælp af enkle processer, kan vi guides tilbage og hjem til at mærke os selv i ro, styrke, klarhed og kærlighed. Se mere på facebook og instagram @louisejuhlh.
Om stedet:
Retreatet finder sted hos Samsø Retreat, som har til huse i en charmerende skovriddergård ved Brattingsborg. Se mere på www.samsoeretreat.dk
Dig og dit barn får jeres eget hyggelige værelse på gården.
Gården er omgivet af en stor og dejlig have.
Stedet ligger lige i skovbrynet og havet er en gåtur derfra.
Den smukke yogasal er fyldt med lækkert yogaudstyr, så du skal ikke selv have noget med.
Måltiderne tilberedes så vidt muligt af lokale, økologiske, vegetariske og friske råvarer. Vi kan tage hensyn til allergier, så blot giv os besked herom inden retreatet.
Pris:
Prisen er 8.000 kr for 2 personer for overnatning i 2 nætter på eget værelse.
Prisen for en ekstra voksen eller et ekstra barn er 3.000 kr.
Prisen er inkl. hjemmelavet vegetarisk kost morgen, middag og aften, sengelinned, håndklæde, lån af yogamåtte og øvrigt yogaudstyr, som Samsø Retreat stiller til rådighed.
Tilmelding sker ved at sende en mail til yoga@zannekilden.dk
Herefter modtager I en faktura til betaling. I betaler et depositum på 2.000 kr. ved tilmelding.
Det resterende beløb betales senest 15. februar 2025.
Jeres tilmelding er bindende og gældende fra betaling af depositum.
I tilfælde af aflysning fra vores side, får I naturligvis pengene retur.
Praktisk:
Medbring behageligt tøj som du kan bevæge dig i til yoga.
Medbring tøj så du kan være ude uanset vejret.
Medbring tøj som gerne må dufte af bål.
Medbring badetøj og strandhåndklæde, hvis en tur i havet kommer til at friste.
Der er sengelinned og håndklæder på jeres værelser, når I ankommer.
Transport:
I står selv for transporten til stedet.
Færger fra Jylland (Hou eller Aarhus) kan bookes her: www.tilsamsoe.dk
Færge fra Sjælland (Kalundborg) kan bookes her: www.samsoelinjen.dk
Transport fra færgen til Samsø Retreat kan bookes her: www.samsoebus.dk
Program
Fredag
17.00-18.20 ankomst og indtjekning
18.30 velkomst og aftensmad
aftenyoga
sovetid / stilletid
Lørdag
7.30 morgenmad
9.00 morgenyoga
fælles gåtur
13.00 frokost
leg og kreativitet
yoga for voksne / workshop for børn
18.00 aftensmad
bålhygge
sovetid / stilletid
Søndag
7.30 morgenmad
9.00 fælles udetid
yoga og afslutning
oprydning og udtjekning
12.30 farvel og tak for denne gang